Om os

Jakob Hansens Litteraturfestival er blevet til på foranledning af Bornholms Kulturuge. Festivalen fandt sted første gang i september 2014. Den vil herefter være en årligt tilbagevendende del af Kulturugen, som støtter økonomisk. Bag festivalen står en forening, som udgøres af bornholmske litteraturformidlere og forfattere.

Jakob Hansens Litteraturfestival er opkaldt efter den forlængst glemte hasleforfatter Jakob Hansen (1868-1909). Jakob Hansen nåede at udgive to romaner og tre novellesamlinger, inden han forarmet og nedbrudt af hårdt fysisk arbejde døde af tuberkulose på et fattighjem i København. Hans bøger præges af en åndsaristokratisk indstilling iblandet social indignation, men trods nogen anseelse i sin samtid blev han dog overskygget af den tidligere protegé Martin Andersen Nexø, som også skrev forord til en fjerde, posthum novellesamling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>